Frederik Margon Lundgaard
Fysioterapeut P. Ba.
Frederik er uddannet fysioterapeut fra Københavns Professionshøjskole og arbejder med en stærk forankring i elitesportens verden. Han har en særlig interesse for performanceoptimering, skadesforebyggelse og genoptræning af idrætsudøvere – med håndbold og fodbold som særlige fokusområder.
Frederik er tilknyttet Beachhåndbold Herrelandsholdet som fysioterapeut ved både træningssamlinger og internationale turneringer, herunder VM i Kina 2024 og Beach Global Tour i Cadiz. Derudover arbejder han med unge talenter og seniorspillere som fysioterapeut for København Håndbold Talent og som fysisk træner og fysioterapeut for BK Ydun Håndbold Damesenior.
Med baggrund som tidligere professionel håndboldspiller i HØJ Elite har han indgående kendskab til sportens krav og de belastninger, kroppen udsættes for – både fysisk og mentalt. Han har desuden været i praktik hos Brøndby Masterclass og arbejder med skadesforebyggelse og genoptræning med et målrettet fokus på return-to-sport.
Frederiks tilgang er engageret og målrettet. Han kombinerer faglig viden med sin praktiske erfaring fra elitesporten og møder hver enkelt atlet med forståelse for både præstation og restitution.
Han er i gang med efteruddannelse inden for sportsfysioterapi, manipulationsteknikker og MET (Muscle Energy Technique), og arbejder til daglig med at hjælpe både atleter og motionister tilbage i bevægelse – stærkere og mere balancerede.