Christi Due Gaarsted
Fysioterapeut P. Ba. - Osteopatstuderende
Uddannet fysioterapeut og studerer osteopati på 3. år ved International Academy of Osteopathy. Hun arbejder ud fra et helhedsorienteret syn på kroppen som ét sammenhængende system og behandler en bred vifte af problematikker – med særlig interesse for ryg- og nakkegener, kvinders sundhed (bl.a. underlivsgener, efterfødselsproblemer og bækkenbundsdysfunktion) samt spædbørn med udfordringer som reflux, uro og fordøjelsesproblemer.
Christis tilgang er analytisk og nærværende. Hun lægger vægt på grundig undersøgelse og søger at forstå de bagvedliggende årsager til symptomer – hvad enten de skyldes biomekaniske ubalancer, uro i nervesystemet eller vævsrestriktioner.
Med baggrund i mange års gymnastik og en yogalæreruddannelse i Ashtanga (2016), har hun et naturligt fokus på åndedræt, kropsbevidsthed og bevægelse. Hun tror på kroppens evne til at hele sig selv, når den får de rette betingelser – og stræber efter at skabe varig balance gennem et tillidsfuldt og fagligt samarbejde.