Laura
Hejsa! Mit navn er Laura, jeg er 26 år. Når jeg ikke er i praktik hos FysioDanmark – Gentofte, kan jeg godt lide at løbe, læse, og så går jeg til ridning en gang om ugen.
Jeg bor til daglig i en forstadsby til Malmö, lige ud til Øresund, sammen med min mand. Oprindeligt kommer jeg fra en lille by i Nordjylland, så jeg er langt væk hjemmefra – men jeg trives her og nyder min uddannelse, hvor jeg især synes det er fedt at møde så mange mennesker og høre, hvordan jeg (forhåbentlig!) kan hjælpe dem med at nå deres mål.
Personligt synes jeg neurologi er utrolig spændende, og jeg håber, at jeg kan udvikle mig på dette område under praktikken.
Ellers er jeg jo en hestepige, så at kunne bruge ridning som træning/terapi synes jeg burde være mere udbredt! Jeg har lidt erfaring med ridning som terapi efter at have arbejdet hos en ride-fys, og jeg har set min egen mor have stor gavn af det.
Generelt synes jeg, at fysioterapi er meget mere end “bare” styrketræning, så det er et område, jeg har lyst til at udforske mere i fremtiden.
Jeg har også nogle hold, jeg underviser på som studiejobs på en anden klinik – her går jeg op i, at alle er med, får noget ud af træningen og selvfølgelig GODT HUMØR.
Jeg ser virkelig frem til at møde jer ude på klinikken – vi ses!