Behandlingstider

​Mandag - torsdag

​07:00 - 19:00

​Fredag

​07:00 - 17:00

​Lørdag

​10:00 - 14:00

Tidsbestilling

​Mandag - torsdag

​08:00 - 18:00

​Fredag

​08:00 - 15:00

Tlf.: 39 68 21 24​

Low pressure fitness-LPF introduceres nu i Danmark

LPF er en træningsteknik til kernemuskulaturen der udgør rygmusklerne, mavemusklerne, bækkenbunden samt mellemgulvet. Teknikken forebygger skader,ved hypopressiv vejrtrækning (træning med lavt tryk). Teknikken blev udviklet i Spanien 2010 af Dr. Rial og Piti Pinsach, International Hypopressive & Physical Therapy Institute for at skabe de sundhedsmæssige fordele ved lavt tryk under træning.

Low Pressure Fitness er et træningssystem, der kombinerer den hypopressive teknik, fasciestrækning samt stræk af nervevæv. LPF blev udarbejdet som et sundt træningsalternativ fokuseret på kropsholdning og kernestabilisering, samtidig med at man undgår overdreven trykstigning. LPF-systemet er direkte rettet mod den dybe kernemuskulatur og deres samspil. For at opnå dette mål træner LPF kroppen som helhed gennem holdnings- og åndedrætsøvelser. Denne holistiske tilgang skaber en balance mellem hvert segment af kernen og forbedrer styringen af ​​ tryk fra aktiviteter i hverdagen og under sportsudøvelse.

​​

Orientalsk inspiration:

Hypopressiv træning har sin oprindelse i yogaretningen, Uddiyana Bandha omkring 3000 år før Kristus.

Uddiyana betyder at gå op, løfte sig selv og Bandha-betyder en øget sammentrækning. Denne åndedrætsteknik ligner meget den teknik, der bruges indenfor LPF.

Efter en dyb udånding holdes vejret, og musklerne mellem ribbene udfører indåndingsbevægelse, der forårsager udvidelse af brystkassen. Det således skabte undertryk, trækker det afslappede mellemgulv op og mavemuskulaturen passivt ind.

Trykstigning af kernemuskulaturen:

Det øgede tryk, der opstår når vi bruger vores krop som ved et tungt løft, har til formål at støtte vores rygsøjle og vores organer.I den afbalancerede muskelsynergi kan kroppen klare disse trykstigninger. Dette sker reflektorisk når vi f.eks hoster eller nyser og der automatisk opstår en sammentrækning af kernemuskulaturen. Hvis denne refleks ikke fungerer, kan man opleve tyngdefornemmelse i bækkenbunden eller at maven ”buler” ud. Disse skader opstår når kroppen bliver udfordret som ved f.eks graviditet og fødsel, hårdt fysisk arbejde eller tung træning, generelle rygproblemer, ubalanceret vejrtrækningsmønster, inaktivitet og dårlig holdning.​

​Dette kan give udfordringer i form af:Brok/udposning fra lysken eller navlenNedsynkning af underlivsorganer, rectus diastase/delte mavemuskler, inkontinens, anstrengt åndedrætsmønster, mave/tarmproblemer eller discus problemer fra ryggen.​

Low pressure træning

Hovedmål:

At få genetableret refleksen og få de automatiske funktioner tilbage til kernemusklerne, så kroppen selv kan klare fysiske udfordringer. Det kan vi have fordel af, når vi hoster, nyser, løfter noget tungt eller løber osv.

Delmål:

Forhindre alle typer brok (abdominal, vaginal, etc.)

Forebygge/behandle urininkontinens

Normalisere vejrtrækningsmønster

Forbedre blodcirkulationen

Nedsætte smerter fra underlivet

Stabilisere mave/tarm funktion

Ændre kropsholdning og tone den dybe mavemuskulatur

Bedre seksuel nydelse

Fakta:

Den hypopressive teknik forårsager en ”suge effekt” i maven og bækkenområdet. Et billede fra dagligdagen kunne være en stempelkaffekande. Hvis du trækker op i stemplet får du samme suge effekt/vakuum. Denne manipulation af trykket bevirker at bækkenbunden bliver ”suget” op. Dette blev observeret ved en ultralydsscanning. I denne undersøgelse blev der observeret en ændring i vinklen mellem livmoderen og vagina i forhold til hvilepositionen. Vinklen mellem urinrøret og bækkenvæggen i hvile øges 12 grader, og går fra 65 til 77 grader under LPF. Vi kan se denne ændring tydeligt i figuren af ​​en patient med nedsynkning af underliv.

​Træningen tilbydes individuelt og på hold.

Alle kan træne Low pressure fitness, dog bør folk med hjerte- og lungeproblemer ikke udføre den hypopressiv teknik, men kan deltage i holdnings- og styrketræningen.

Priser: 1 konsultation 45 min: 500kr

Her indgår anamnese, kropsundersøgelse og vurdering af kernemusklernes stabilitet.

Efterfølgende behandling af 30 min: 400 kr.

Holdtræning 10 gange af en time: 1500 kr.

Der er tilskud fra sygesikringen Danmark

✰✰✰✰✰

​Vurderet 4,6 ud af 5 anmeldelser på baggrund af 11 anmeldelser

Her bor vi

FysioDanmark Gentofte Fysioterapi

Gentoftegade 52, 2. sal

2820 Gentofte 

CVR: 15175192

KONTAKTOPLYSNINGER

Telefon: 39 68 21 24

E-mail: info@fdgentofte.dk